HC Højbjergs logo

 

 

Kolde Kubik og Varme Venskaber

For 17. gang har MC Højbjerg afviklet vintertræf for en broget flok af motorcykel entusiaster

Termometret på motorcyklens sidevogn viser minus ni grader her klokken otte lørdag morgen. Men samtidig viser det også, at temperaturen var helt nede på ubarmhjertige minus 18,8 grader i løbet af natten. Alligevel er en større flok motorcyklister tossede nok til at slå sig ned i en teltlejr ved bredden af Nedenskov Sø, tæt på Voervadsbro i det midtjyske. Og de er alle kommet hertil på motorcykler med sidevogn. For her på den smukke og sneklædte plads har biler ingen adgang.

- For satan da, mine nosser er godt nok kolde.

Denne meget direkte melding om kroppens tilstand, efterfulgt af et par eder og forbandelser, kommer fra et lille mørkeblåt telt. Beboeren er tydeligvis i gang med at trække i vintertøjet i den lille bolig.

- Ja, egentlig ville jeg sidde og læse min morgenavis her i hall'en, men det bliver sgu nok alligevel for koldt. 54-årige Ole Schou stikker grinende hovedet ud af hall'en, der udgøres af et lillebitte fortelt, der dårligt nok kan rumme hans vinter støvler.

- Ellers har jeg sgu ikke frosset, bedyrer Ole Schou. Og at han i nat måtte nøjes med et lille kærtegn af kong vinter, skyldes nok kun uheld.

- For prøv ellers lige at se her, fort sætter han og viser stolt indenfor i det lille telt.

- Jeg har da lagt et flot rødt gulv tæppe ud, for hvis jeg nu skulle være heldig at få en sød dame med inden for, ja, så skal her sgu være pænt. Ole Schou har rejst sig op igen. Han står med bar overkrop, et muntert glimt i øjet - og begynder på opvasken med nyfalden sne. Ole er medlem af MC Højbjerg, der for 17. gang står som arrangør af vintertræffet. Og sammen med andre på pladsen har han været med til at starte lntemationalt Gudenåtræf, som det retteligt hedder, og har siden deltaget i stort set alle årene.

Ildsjæl med køligt overblik

- Hvorfor vintertræf? Det skal jeg så mænd sige dig. En mand med langt viltert hår, blå kedeldragt og hårspænde med MC Højbjerg-logo støder til. Det er 55-årige Jan Kaae, der ligesom Ole har været med til at starte vinter træffer.

- Hvis der på et af disse her store sommertræf står en mand med problemer med motorcyklen, så står der hurtigt 10 mand og griner eller kommer med hånlige kommentarer. Hvis en har problemer på et vintertræf, står der hurtigt 10 mand og hjælper. Det er en af forskellene. Det er ofte helt andre typer, der kommer til vintertræf. At det ikke kun er tomme ord, skal et par fynske brødre snart få at mærke. Jan Kaae har talt sig varm, han er ildsjælen med det kølige over blik. Han noterer omhyggeligt alle deltagerne i sin lille sorte notesbog og sørger for, at alle får betalt de 20 kroner, som det koster at deltage i træffet.

- Tag nu bare mange af de store sommertræf - det koster jo efterhånden en mindre formue for en familie - med flere live-bands og strippere og alt muligt andet gøgl. Her foregår nærmest ikke en skid, vi har naturen og hinanden. Mere forlanger vi ikke. Det er pointen. Det er virkelig slow, siger han og slår sigende ud med armen.

Brødre fra Svendborg på BMW

Der begynder at komme mere liv på pladsen. Rundt omkring vågner folk, skutter sig lidt i kulden og retter det værste morgenhår i sidespejlene. Snart emmer hele stedet, ikke kun af stegt bacon og pølser, men også af lun humor og varme venskaber, der kan få selv den værste sortseer og koldeste istap til at smelte i den hvide sne. Som alt for store bømehavebørn i deres alt for store flyverdragter trisser mænd og enkelte koner rundt i deres hjemmelavede små udekøkkener. Kulden bider tydeligvis forskelligt på vintercampisteme. Nogle går helt uberørte rundt, mens andre får en ansigtskulør i en lysende rød nuance, som selv en krydstogtkaptajn ville få øje på og styre uden om. Skråt over for Ole Schou bor et par brødre fra Svendborg. Tom Nielsen på 51 år og Claus Nielsen på 49 år. De har netop investeret i en gammel BMW med sidevogn med det ene formål at kunne køre på vintertræf. Ellers har de hver især andre BMW-motorcykler til sommerkørsel. Men nu vil de altså prøve kræfter med vintertræf, og det kræver, synes de, en gammel motorcykel med sidevogn. En, man ikke er så øm over.

- Det er faktisk vores første rigtige tur på den, så det er sådan set lidt vovet. Vi ved ikke rigtig, hvordan den vil opføre sig, især ikke i disse kuldegrader. Begge har sovet fint i teltet, dog har Claus frosset på tæeme, så han skal på jagt efter en ny og bedre sovepose.

- Vi er jo helt nye i det her vintertræf, så vi må prøve os frem, fortæller Tom Nielsen, der samtidig må konstatere, at bacon ikke kan skilles ad i frossen tilstand. Men en hurtig flambering over blusset løser det problem. Et langt større problem for brødrene kommer lidt senere, da BMWen viser sig fra en alt andet end broderlig side og giver de to nyudsprungne vintercampister den kolde skulder. Den nægter simpelt hen at starte. Efter adskillige forsøg og hule drøn fra udstødningen står maskinen stadig bomstille. Hurtigt samler der sig en lille skare af hjælpsomme folk, og sammen får de lokaliseret problemet til en defekt tændrørshætte. Et par minutter efter er der fundet en ny blandt de andres reservedele, og snart tøffer BMWens to cylindre og to brødre veltilfredse rundt på pladsen.

Lave mad, spise, drikke

- Vintertræf? Det er sgu ikke sådan lige at forklare, ikke med fomuften i hvert fald.

Mogens Henriksen, bedre kendt som Mugge, står og hyggesnakker med Hanne Damsgaard. De har sammen med deres respektive ægtefæller været på vintertræf mange gange. Hanne på en Yamaha XJ900 med manden i sidevogn og Mugge på Sorteper, en gammel sort MZ 2 50 med bokser. Altså ikke motor, men hund.

- Kaisa er en camphund, ikke en kamphund, griner Mugge og kigger kærligt på Kaisa, der ligger lunt og godt i sidevognen.

- Altså, det her er bare anderledes, bryder Hane Damsgaard ind.

- Det er helt nede på jorden. Det drejer sig bare om at leve og have det sjovt. Det meste af tiden går egentlig med at lave mad og så spise og drikke. Under de her primitive forhold er det jo også en udfordring, der kan tage meget af dagen. Det er skønt.

- Og så er der slet intet snobberi eller prestige i større, nyere eller dyre motorcykler og grej, fortsætter Mugge.

- Jo billigere og smartere, det kan gøres, jo bedre. At vintertræf kan være en stor udfordring giver Hanne og Mugge skraldgrinende et godt eksempel på. l 2006 var de til Primustræf i Norge, et stort og kendt træf lidt nord for Oslo. Med i flokken af garvede vinterkørere i sidevognscykler var en enkelt nybegynder på en solocykel. Kort efter at de havde forladt færgen i Oslo, styrtede han første gang, lige foran tolderne.

- Vi kørte i en vanvittig snestorm, så vi kørte meget langsomt. Men han styrtede mindst 200 gange på vej op, men heldigvis så blødt, at både han og vi andre kunne grine ad det, bag efter. Men vi blev sgu verdensberømte i Norge og kom på forsiden af den lokale avis som de gale vikinger fra Danmark. Og samtlige nordmænd, vi mødte på vejen, sad i deres varme biler og kiggede målløse på os med en meget sigende finger prikkende i tindingen.

Laura på 15 elsker vintertræffet

Bag Mugge og Hanne er et midaldrende ægtepar dukket op, og mens manden forsøger at slå pløkker i den frosne jord, prøver konen at få styr på teltet.

- Du skal sprede stængeme noget mere, lyder et velmenende råd fra et af naboteltene.

- Det har jeg sgu fortalt hende mange gange, råber manden tørt tilbage, og endnu en gang runger latteren over teltpladsen.

Der ankommer stadig flere nye campister, og alle bliver mødt af varme håndtryk og lune kram. Og så også lige af Bernt Sopha fra Tyskland, der synes, at alle nyankomne skal hilses velkommen med en lille flaske pullimut af mærkværdige farver og ubestemmelige smagsvarianter. En af de nyankomne sidevogne viser sig at indeholde en gedigen overrakelse. Ud af sidevognen træder en smuk ung pige med langt, lyst og flagrende hår. Det er Laura Sørensen fra Løgstør på bare 15 vintre. Hun er med farmand, Tom Sørensen, på træf.

- Jamen, hun elsker det bare, for tæller den stolte far, mens han får ild ipiben.

- Hun glæder sig helt vildt hvert år. Laura har allerede kastet sig over arbejdet med teltet

- Det er lige mig at være ude i naturen på den her primitive måde. Jeg har været med min far på motorcykeltræf, siden jeg var ni år, og jeg elsker det. Det er noget med hyggen og fællesskabet, søde og sjove mennesker. Og så skal man ikke være sart, og det er jeg heller ikke. Jeg hører nok nogle ord og sætninger, som jeg ikke lige hører til hverdag derhjemme, griner hun. Hele flokken af motorcyklister er ved at gøre klar til afgang. De skal på fællestur til MC-Udstyr i Ry. Ud over at se på motorcykler og vise deres egne vidundere frem skal der såmænd spises igen. Det er fast tradition, at de på pladsen uden for MC-forhandleren i Ry tilbereder og ikke mindst spiser pandekager, med is naturligvis.