Vores sommer ferie gik i år til de Norditalienske søer. I år var det på to cykler, Nora og jeg på Kyrnos og Elisabeth på Versys. Så vi havde plads til mere eller mindre alt vores campingudstyr, hele vores garderobe, alt Noras legetøj samt et ekstra telt til Nora og alle hendes ”dyr”.
Turen til AutoZug i Hamburg blev lidt hektisk. Lige inden afgang fra Sabro så vi i nyhederne at alt trafik fra Billund lufthavn var aflyst på grund af en regnstorm – den skulle vi køre lige igennem, og det kom vi til. ”Heldigvis” var toget meget forsinket, så der var lige pludselig god tid alligevel. Helt unormalt for AutoZug var der faktisk meget der gik galt for DB på vores tur. Forsinkelser, dårlig information, og helt håbløs morgenmadsservering. Forhåbentlig kun et par enkelte svaler.
Vi var lige forbi Svigermor i München og fik da også set lidt mere af byen denne gang, bla. var vi oppe i Olympia Turm og så, igen, BMW Welt.
På vejen sydpå tog vi en overnatning på motel i Schweiz lige ved grænsen til Litchenstein
Hjemmefra var kun planlagt nogle områder hvor vi ville prøve at finde campingpladser. Men vi ville starte i bunden af Lago Maggiore hvor der er et område med mange campingpladser. Vi kiggede på flere men de var meget store, havde dårlige faciliterer og næsten kun med italienske fastlæggere. Vi endte på Holliday Inn Camping. Hundedyrt men ok. Ikke så stor, helt ned til stranden og masse af skygge hvad der var brug for, for der var lummert. Vi hyggede en lille uges tid her med hhv. små ture til de lokale seværdigheder og dage på pladsen ved stranden og poolen. Vi var bla. ude at se Isola Bella.
Her fik vi sidevognen fuld af vand for vi havde efterladt den inde på fastlandet uden kalechen på og der kom en massivt regnvejr sidst på eftermiddagen. Godt der var boret huller i bunden af vognen.
Lige over for campingpladsen var der et lille, meget slidt trinbrædt, til toget til Milano, så der var ingen grund til at kaste sig ud i at prøve at finde ud af hvor man må køre i Milano. Det var bare at sætte sig i toget og en time senere var man ved foden af Duomo. Der var dog alt for varmt til at opholde sig alt for længe i Milano, men vi fik da set lidt af byen.
Trætte fødder på vej hjem i toget efter en varm dag i Milano
Næste campingplads skulle være ved Lago di Ledro der ligger lidt oppe i bjergene ved sydenden af Gardasøen. Turen hertil delte vi to. Først til Brecia gemmen det mest triste, slidte industriområde. En overnatning lidt uden for Brecia, på et også meget slidt og trist, hotel, og så på andendagen en superlækker tur gennem bjergene af ”bagvejen” til Lago d ́Idro og videre til Lago di Ledro. Pladsen her var lækker, nyrenoveret og billig. Der var lækker pool og egen strand. Da det var lidt oppe i bjergene var der desværre lige et par grader koldere end vi kunne have ønsket os. Men når vi manglede varme tog vi bare de 15 km ned til Riva del Garda.
Camp Sabro ved Lago di Ledro
Lige uden for pladsen lå den mest fantastiske restaurant med et bredt udvalg af italienske retter til små penge og en hel liter vin til en femmer. Her hang vi ud mange gange om aftenen når vi kom hjem fra vores ture. I det hele taget blev det ikke til meget madlavning ved teltet. Enten var vi så sent hjemme at vi ikke gad, eller også gad vi bare ikke. Der havde ikke på den første plads været nogle danske børn som Nora kunne lege med. Men hun fandt her sammen med en hollandsk pige, som hun legede en del med på trods af sprogbarrieren. Af ting vi fik set som vi kan anbefale var et ”indendørs” vandfald - Cascata Del Varone, svævebanen op på Monte Baldo fra Malcésine, den gamle bydel i Riva, bjergene nordvest for Riva over Tenno. Et tur der ikke kan anbefales er turen over Passo di Tremalzo. Både kort og GPS viste en vej over passet men.....da vi var kommet godt op af den stadig mindre og mindre vej stod der et ”Motorcykel Forbudt” skilt. I Tyskland betyder et sådant skilt jo tit den mest fantastiske motorcykelvej med masse af sving (og som derfor er forbudt for motorcykler) så vi besluttede os for at fortsætte. Vi burde nok havde tænkt os om, da de eneste andre trafikanter på ”vejen” var på mountainbikes, og de kiggede noget underligt på os. Først var vejen bare smal, så blev den smallere og hullet, så brosten, så grus, og så til sidst helt på top- pen ved Rifugie Garibaldi et vejen spærret med skilt og en bom. Med stort møje og besvær fik vi vendt cyklerne på den stejle, smalle vej og måtte så bare køre de 20 km tilbage igen. Efter 1 km begyndte det at regne! Vi nåede dog begge helskindede ned igen. Kyrnosen med et par skrammer på den lavthængende lydpotte og Kawaen’s chauffør med bankende hjerte. Nora opdagede intet, hun så Haffalaffen på DVD og var bare irriteret over at DVD afspilleren nogle gange hoppede ud af skødet af hende.
Nora spejder forgæves efter Morten (Gud) oppe i skyerne på toppen af Monte Baldo