Hvornår har du sidst givet 100 kr. til et godt formål?

Skrevet af Anja Spalding.

Dét gjorde jeg, da jeg tilmeldte mig Sikkerpå2hjul’s sæsonafsluttende arrangement på Ring Djursland, som blev afviklet d. 28. sept. 2019. Arrangementet er sponsoreret af Sikkerpå2hjul, Ring Djursland og MC Touring Campen. De penge deltagerbetalingen genererer, gives til gode formål for lokalbefolkningen, som aflad for de gener (i form af fx larm) vi MC’ister producerer dér.

Med nypudsede MC-støvler, lidt kriller i maven og frisk efterårsluft i dækkene, ankom jeg for første gang i mit liv til ring Djursland kl. 10.20. Jeg havde fundet modet til at tage af sted alene, og det er ikke uden risiko for hånlige, nedværdigende og kønsdiskriminerende bemærkninger at deltage i den slags arrangementer som kvinde – og så ovenikøbet på en Suzuki GS500E fra 1998.

Da jeg ankom til Ring Djursland, fremstod det fuldstændig øde og forladt. I anvisningerne til arrangementet, havde jeg læst mig til, at deltagerne ville blive modtaget ved banens udkørsel, men hvor var det? Jeg holdt ind til siden og forsøgte at orientere mig, og spejdede efter et skilt. Heldigvis kom der 2 friske gutter, på hver deres endnu friskere MC’ere, som lod til at kende vejen. Jeg fulgte trop, og vi ankom derefter til den beskrevne modtagelse.

Efter indskrivning og mundtlige vejledninger om vejen til kaffen og toiletterne (!), kørte jeg hen for at parkere. Inden jeg nåede at slå støttefoden ud, blev jeg tilbudt de første 5 omgange på banen. Afsted med mig, i selskab med bl.a. de samme friske gutter, som var ankommet samtidig med mig. Vi køre i grupper af 5 deltagere, med en instruktør forrest, det var ikke tilladt at overhale eller køre race.

Jeg har tidligere kun prøvet at køre på bane på Jyllands Ringen, imens jeg tog kørekort til MC. Dengang var hverken modet eller farten noget at prale af, selvom jeg syntes det var sjovt. Sådan rigtig sjovt. Jeg havde derfor heller ingen forudgående kendskab til banen på Ring Djursland, andet end at jeg havde set luftfotos af banen. Jeg kan hermed afsløre for de som endnu ikke ved det, at et luftfoto ikke afslører diverse kuperinger i terrænet.

Jeg skal hermed også afsløre at skulle jeg have haft kalk-aflejringer eller lignende urenheder på indersiden af mine blodårer, er de nu højtryksrensede – spulet fuldstændigt rene! Op og ned ad bakke gik det, rundt i sving med, hvad der for mig oplevedes som en helvedes hastighed. Jeg nåede ikke engang at blive bange, eller bekymret, og jeg havde da SLET ikke tid til at tænke over om nu mine dæk kunne holde, eller om jeg kørte over evne.

5 omgange - SÅ var de værste kyllingestriber slidt af mine dæk og blink-lys væsken på Suzuki’en var kalibreret. Men sjovt var det. Som i sjovt med sjov på!

Efter at have sundet mig i en lille times tid, tog jeg mod til mig og stillede mig i kø for 5 omgange mere. Efter aftale med instruktøren, byttede vi plads efter hver omgang. Meningen var, at vi alle skulle prøve at følge direkte i instruktørens ideallinje. Denne gang var jeg mere modig, så både fart og hældning i svingene tog til.

Efter i alt 10 omgange, med sveden haglende ned ad ryggen og dug på indersiden af visiret, kunne jeg med god samvittighed have sagt ”Tak for i dag” og være kørt på Touring Campen og nydt det, i prisen inkluderede måltid mad. Sådan gik det ikke! Jeg kørte direkte i kø til 5 omgange mere.

Det blev til 7, hvor Suzuki´en fik baghjul (godt for de andre, at jeg havde valgt at være den bagerste) og jeg blev udfordret – igen! Men med 80 km/t rundt i flere af svingene, og de mindste kyllingestriber jeg nogensinde har haft på mine dæk, er jeg selv godt tilfreds. Selvom jeg kom bagud, forlod jeg banen kun få sekunder efter de andre. Gummiet i mit bagdæk var blevet godt blødt, så jeg "sejlede" derfra.... På Campen vankede der varm suppe og en velfortjent øl. Jeg var mæt på oplevelser for dén dag, så turen gik derefter hjem på sofaen. Jeg tørnede ind kl. 22, træt med træt på, og godt mørbanket. Men jeg gør det igen til næste år! Ses vi?

Login Form

N03.jpg