Max har prøvet!

Før sommerferien var jeg bare lige nede ved Jensen MC i Horsens for at kigge. Jeg ved godt at det kan få hen og blive grueligt dyrt bare at gå rundt for at kigge. Men den nye Gold Wing stod bare der og jeg spurgte efter en prøvesidning. Jamen selvfølgelig skulle jeg have sådan en. Med sælgeren hen for at kravle op og det var da specielt. 

Sammenlignet med min gamle Gold Wing er den blevet bredere og mere kantet. Især sædet var blevet helt firkantet og med skrå ryglæn op til bagsædet. Det mærkedes udmærket men ser underligt ud. Jeg vil heller have det gamle chesterfields sæde. Det ser bedre ud i mine øjne. 

Men det var jo en sælger jeg var med så straks mente han at den pyntede under mig og om det ikke lige var sådan en jeg drømte om. 

Det vidste jeg ikke rigtigt, men så skulle jeg da ha en prøvetur. Men det havde regnet lidt da jeg kørte derned så det ville jeg ikke. Tilbuddet var så at efter sommerferien kunne jeg komme derned og få en tur. Og det blev så idag. Han havde sendt mig en SMS og inviteret mig til en prøvetur. Bare mød op en eller anden dag. 

Da jeg mødte ham dernede kunne han sagtens huske at jeg skulle ha en tur men det ville nok lige tage et kvarter før den var klar om det var ok?

Værkstedsdrengen ved at spænde prøvepladen fast.

Han fik skruet prøvepladen på en stor blå en. Pegede på et par knapper, som der ellers var nok af, og så startede uhyret. Knapperne skulle bruges fordi den var med automatgear. Det var så første gang det skulle prøves. 

Den føles let at køre og få med rundt om hjørner. Så kom der en rundkørsel og når man gasser ned skifter geaerne med så den bremser. Rundt i rundkørslen var den helt glat og uden hampen eller hakken i hastighed. Den kører langsomt når man ikke drejer meget på håndtaget og hurtigere når der drejes men ikke nogen hakken. Behageligt. 

En prøvetur skal jo have ende så jeg besluttede mig til at vende på vejen jeg kørte på. Ingen problemer. Ingen hakken eller kommen lidt for hurtigt. God overraskelse. 

Når man så virkelig drejer på håndtaget går det pænt stærkt. Vidafskærmningen virker meget overbevisende. Man sidder ikke mere i en boble med rygvind med kolde skuldre til følge. Der er heller ikke meget larm især ikke når glasset køres helt op. Det minder meget om en ST 1300. 

Her med ejerfornemmelser i øjnene. 

Det blev ikke til en slutseddel og med hjem men bare tak for turen. Over 500000 er mange penge.

Hilsen Max

Login Form