Deres ydmyge undertegnede ankom fredag eftermiddag efter en god tur gennem Danmark og det halve Tyskland i fint solskin.

 

Verdensituationen tages under voksen behandling

 

Senere rykker vi indendørs, man må ikke sidde udenfor efter sengetid.

 

Morgenmad indtages udendørs, endnu en lun dag er på vej.

 

Der havde været en hel del snak om udflugter lørdag. Nogle snakkede om museerne i Einbeck, andre om butikkerne i Uslar, men.... Det blev ikke til meget andet end pub-crawl i Lauenförde og Beverungen i to flokke. Den ene flok gik mod uret rundt og den anden gruppe med uret.

Vores gruppe åbnede med frokost hos grækeren, Det var god mad!

 

Ved Altes Fährhaus var der levende musik, vi blev af den anden gruppe advaret mod det var pivfalsk men vi er så tilpas umusikalske så det hører vi ikke.

 

Højvandedsmarkeringer, øverst til højre var 2011, til venstre 1841 var noget højere.

 

Hjemkommet til hotellet gjorde vi det vi er bedst til. Sikrede at der ikke går arbejdsløse bryggere og at servitricerne ikke keder sig.

 

Sensommeren var venlig mod os